Rhythm Nation, Danmarks Sportsdanserforbund og Davide Sapienza inviterer til Hip Hop workshop

Til alle dansere! Kom og deltag i en helt fantastisk workshop i Hip Hop! Vi glæder os rigtigt meget til at se dig!

Dato: Onsdag d. 23. maj 2018 – Tid: kl 17-20
Sted: Energipark Struer, Morten Andersens
Passage, 7600 Struer (hal 6)

Vi har gjort et kæmpe scoop ved at få Davide til Danmark – og det vil vi tilbyde dig at få glæde af!

Vi har tidligere i Rhythm Nation med stor glæde haft fornøjelsen af at have Davide som instruktør, og er utroligt glade for at kunne give alle dansere en ny mulighed for at danse med Davide. House, Hip Hop – og en kæmpe danseglæde af en teknisk meget dygtig danser – du vil uden tvivl få en fantastisk oplevelse dansemæssigt med masser af inspiration. Glæd dig! Davide har en lang danseuddannelse bag sig fra Italien og Belgien, og har undervist i en lang række lande, herunder også i Danmark (Planum, Stylez). Som danser har han bl.a. vundet Hip Hop International, deltaget i VM i Hip Hop, deltaget i Danmark Har Talent mv. Nu bor han i Berlin, som han bruger som base, mens han underviser mange steder i Europa. Håber at se rigtig mange dansere, da dette er en unik mulighed, som vi kun kan anbefale!
Workshoppen er for alle – uanset alder og niveau. Pris: 200 kr for alle 3 timer – vi serverer frugt og vand til workshoppen.

Tilmelding til: theatreofdreams1@hotmail.com eller på 29252143 (SMS) – senest 21/5 – betaling ved tilmelding til mobile pay 29252143.

INVITATION I PDF