Barselsvikar for Mette Elkjær – Projektleder for ATK projektet

Mit navn er Simon Søndergaard. Jeg er barselsvikar for Mette Elkjær, som projektleder for ATK projektet.

For at sige det rent ud så har jeg ikke meget erfaring med sportsdans specifikt, men dog meget erfaring med elite- og breddesport generelt. Jeg glæder mig meget til at få et blik ind i sportsdansermiljøet, og jeg har uden tvivl meget at lære på kort tid. Samtidig håber jeg, at min mangel på viden om sportsdans vil være en anledning til at komme med et ”udefrablik”, som måske kan sætte nogle gamle vaner i et nyt lys.

I den periode, hvor jeg skal hjælpe til hos Danmarks Sportsdanserforbund, vil jeg især have fokus på opstarten af ATK-træneruddannelsen og opstarten af konceptet om ”mini-turneringer” (som vi håber får et bedre navn).

CV kort: Jeg har en kandidat i idræt fra Århus universitet. Arbejder for Team Danmark med badminton med fokus på styrketræning. Arbejder for DGI som ekstern konsulent og projektansvarlig for et projekt om ungdomsuddannelser. Så er jeg lidt golf og ski instruktør på diverse ferier for især højskoler.

Mere personligt: Jeg er 29 år og bor i Århus, men kommer fra Thy. Jeg spiller volleyball på eliteplan. Generelt har jeg ikke lavet meget andet i mit liv end at beskæftige mig med idræt både som udøver, træner og i forenings arbejde.

 

Jeg kan kontaktes på mobil: 28341654, eller Mail: simon@sportsdans.dk

About Danmarks Sportsdanserforbund

View all posts by Danmarks Sportsdanserforbund →