Invitation til Årsmøde i DS 2019

Som bekendt blev der til vores sidste hovedbestyrelsesmøde vedtaget nye vedtægter, herunder at der hvert år skal afholdes Årsmøde for alle klubber, som er medlem af DS.

Det første årsmøde finder sted søndag den 10. november 2019 klokken 11.00 og forventes slut cirka klokken 16.00 – Stedet er endnu ikke fastlagt.

Forslag, der ønskes behandlet på det ordinære årsmøde, skal være DS bestyrelse skriftligt i hænde senest 3 uger før årsmødet på aarsmoede@sportsdans.dk. Forslag kan være enten konkrete lovforslag eller beslutningsforslag. Forslagsret har bestyrelsen og foreningerne.

Personer, der stiller op til bestyrelsesposter, skal senest 3 uger før årsmødet skriftligt tilkendegive sin opstilling eller kandidatur for DS’ bestyrelse på aarsmoede@sportsdans.dk. Ret til at opstille personer til bestyrelsesposter har bestyrelsen og foreninger.

Hver forening skal senest 3 uger før årsmødet indsende en fortegnelse over deres repræsentant(er) på aarsmoede@sportsdans.dk. Foreninger kan ved forfald sende substitut for de(n) anmeldte repræsentant(er). Stemmeberettiget på årsmødet er foreningernes anmeldte repræsentanter og medlemmerne af DS’ bestyrelse. Hver forening har ret til at stille med én repræsentant pr. påbegyndt 100 medlemmer, dog maks. 3 repræsentanter (101-200 medlemmer = 2 repræsentanter, 201 og derover medlemmer = 3 repræsentanter). Hver repræsentant har én stemme. Der kan ikke stemmes med fuldmagt.

Endelig dagsorden offentliggøres her på hjemmesiden senest 3. november.

Vel mødt!

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i DS