Ny millionpulje for familieidrætten i Danmark er åbnet

Nyt samarbejde mellem Toms og Danmarks Idrætsforbund giver 2 mio. kroner i år til at få flere familier ud og røre sig. Puljen er åben og kan søges frem til 31. august 2019 – send det gode budskab videre til jeres foreninger og klubber.

Familieidræt handler om at være aktiv på tværs af generationer og om at være sammen om gode idrætsoplevelser. Toms Guldpulje kan give økonomisk støtte til idrætsforeninger, der ønsker at skabe bedre rammer for familieidræt. Det kan både være gennem nye initiativer og eksisterende aktiviteter.

Toms Guldpulje – målrettet initiativer i foreninger under DIF
Toms Guldpulje er på 2 mio. kr. i år og støtter familierettede initiativer og aktiviteter i idrætsforeninger under DIF, der finder sted i perioden 9. september 2019 til og med 31. august 2020.

Toms Guldpulje uddeler bevillinger på op til 20.000 kr. og er åben fra 1. april til 31. august 2019.

Hvad kan der søges støtte til?
Familieidræt kan være mange ting og indrettes forskelligt fra forening til forening. Der kan søges om støtte inden for følgende fire kategorier:

1. Idræt sammen med børnene
Familieidræt, hvor voksne og børn udfører aktiviteterne sammen, så man kan motivere og inspirere hinanden samtidig med, at man får sved på panden og er sammen om den gode idrætsoplevelse.

2. Samme idræt som børnene
Aktivitet foregår på samme tidspunkt som børnene, men udøves hver for sig, og hvor intensiteten tilpasses hver målgruppe.

3. Anden idræt samme sted som børnene
Idrætten dyrkes på samme tidspunkt dog en anden aktivitet end det, børnene dyrker. Her er det aktiviteter, der styrker fællesskabet blandt forældrene. Det kan fx være nybegyndermotion.

4. Det sociale i familieidræt
Det handler om fællesskabet frem for selve aktiviteten eller motionen, fx familiedag, der ønsker at skabe bedre rammer for familieidræt.

Sådan søger I om støtte fra Toms Guldpulje
Læs mere om Toms Guldpulje dif.dk/tomguldpulje

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Trygve Laub Asserhøj på taa@dif.dk, hvis du har spørgsmål til Toms Guldpulje.

About Danmarks Sportsdanserforbund

View all posts by Danmarks Sportsdanserforbund →