VM Latin PD 2019 og World Open Bangkok – Gode nyheder fra Thailand

Nikolaj Lund og Marta Kocik dansede i går verdensmesterskaberne i latin for professionelle. Her bekræftede de deres semifinaleplads fra Super Grand Prix i Stuttgart. Igen var det danske top par at finde blandt de 12 bedste professionelle latin par i verden. De sluttede på en samlet placering som nummer 11 blandt 40 af verdens allerbedste latin par.

I forbindelse med VM i Bangkok blev der også danset World Open standard for professionelle. Her var Danmark repræsenteret af de danske verdensmestre Bjørn Bitch og Ashli Williamson. Også her gik det godt da parret vandt turneringen. Med denne sejr er parret fortsat ubesejret i 2019. De bekræfter hermed at de er med helt i toppen af de professionelles division.

Danmarks Sportsdanserforbund ønsker begge par stort tillykke med de flotte resultater og ser frem til et spændende efterår med yderligere VM’er for professionelle i både; Showdance, Standard og ikke mindst 10 dans.

Martino Zanibellato
PD formand