DM i Different Styles

DS har afholdt Danmarks Mesterskab i Different Styles i Århus nærmere bestemt Tivoli Friheden. Her deltog  370 dansere fra hele Danmark.

Stedet er helt fantastisk, idet mesterskabet afholdes i en teatersal, så publikum sidder så alle kan se uanset, hvor man sidder i salen, og hvis man trænger til at hvile sine ører, kan man gå ud i Tivoli og prøve de forskellige aktiviteter eller få lidt at spise. Vi var heldige, vejret var med høj solskin, så man kunne blive luftet i pausen uden at skulle anvende regntøj.

Inde i salen var der en fantastisk stemning lige fra start kl.10. (Dørene åbnede kl. 9). Man startede med en festlig indmarch med alle deltagere og bannere, derefter gik det slag i slag med diverse stilarter – cheerleading, showdance, hip hop hold, hip hop solo, hip hop duo, rock’n roll, disco solo, disco duo og breaking. Det var en utrolig spændende dag med meget flot og spændende dans, som sluttede kl.20.

Jeg siger tak til ÅS og Rene Brix for en fantastisk dag med en masse nye tiltag.

Karen Pedersen

Formand for DS

 

På billedet ses Daniel der vinder i break u 19 og modtager kr. 5.000,- kontant fra NATURIGIN+ rejsegavekort 2500 kr fra Hannibal Rejser