Glædelig jul til alle 🎄

Til alle dansere, forældre.

Jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt dansenytår.

DS vil gerne sige tak for jeres opbakning omkring diverse arrangementer i løbet af året. Jeg tænker bl.a. her på vores medlemsmøder, som gav inspiration til breddetræffet i januar måned.

En stor tak skal også lyde til de klubber, som er så flinke at lægge en masse arbejde i at arrangere turneringer.

Jeg vil også gerne sige tak til alle dansere, som har deltaget i udenlandske turneringer. I har været fortræffelige ambassadører for dansk dans. Tak for jeres positive måde at være på.

En stor tak skal også lyde til Different Styles, som har nogle fantastisk engagerede dansere og forældre. Det er en oplevelse at deltage i jeres turneringer. Mange tak for jeres entusiasme.

Det var en stor glæde, at se så mange dansere, der deltog i turneringen sammen med DDD den 24. november i Ravnsborg Hallen. Til orientering kan jeg oplyse, at Henning og jeg har haft et konstruktivt og meget positivt møde efterfølgende, og vi besluttede at mødes igen i januar eller februar. Hvor hvert forbund deltager med 4 medlemmer.

Desuden arbejder vi hårdt med et projekt, som skal ud på skoler og efterskoler. Meningen er, at vi starter dette op i foråret. Nærmere info følger.

Vi arbejder ligeledes videre med De strategiske spor. Vi har lavet et kommissorium, som lige mangler nogle tilretninger, når dette er sket, kommer de på nettet.

Det er en meget spændende tid, vi skal i gang med.

Glædelig jul og godt nytår

Karen Pedersen

Formand