Til alle ledere, forældre og dansere


Hjertelig velkommen tilbage fra sommerferien.

Det er et meget spændende efterår, vi går i møde.

Organisationen skal arbejde hårdt videre med de strategiske spor. Dette betyder, vi skal til at udvikle en fælles organisation sammen med Danske Folkedansere, Squaredansere og Linedanserne.

Arbejdet indledes, som man allerede kan se på tidligere opslag d.d., den 1. september med et stort fællesmøde i Idrættens Hus. Dagen ledes af DIF v/ Jan Darfeldt og Torben Bundgaard. Det bliver særdeles spændende for alle partere.

Som skrevet i forleden, har vi ansat Mette Elkjær som vores nye sportschef pr. 1. oktober2018, og jeg glæder mig utrolig til det fremtidige samarbejde.

DS skal i gang med at få flere ind at danse i vores forbund, dette er det største projekt. Der starter små pilotprojekter op ude i den danske danseverden, og jeg håber, de kan danne grundlag for videre udvikling af hvervning af dansere.

Jeg glæder mig til at lede en organisation i udvikling med en masse tiltag.

Jeg glæder mig også til at komme ud til turneringer og møde jer skønne officials, forældre og dansere. I er altid venlige og imødekommende.

På gensyn den 15. september.

Med venlig hilsen

Karen Pedersen

Formand – President