Til alle medlemmer af DS

Så står julen endnu en gang for døren, om end i et lidt anderledes skær, end vi er vant til.

Året har været en stor udfordring for alle inden for idrættens verden.

Man begyndte allerede i februar at rasle med sablen om at noget totalt ukendt var i opmarch. Ganske rigtigt Covid 19 gjorde så stor et indtog, at regeringen beordrede os i ”karantæne” den 12. marts.

Vi måtte pænt lade danseskoene stå på hylden eller lade dem blive liggende i danseposen. Det var rigtig øv for os alle sammen. Alle vores arrangementer i foråret blev aflyst, og så håbede vi, at når vi kom på den anden side af sommer, så ville alt blive normalt.

Vi nåede at komme i gang og fik heldigvis afholdt et helt fantastisk Europamesterskab i 10- dans i Århus med en flot 3 plads til Errol og Ami Williamson. Stort tak til JDS for deres store arbejde, som blev udført i samarbejde med Danmarks Sportsdanserforbund,  Sport Event Danmark og Århus Event.

Efter nogle måneder med gang i den på alle dansegulve og afholdelse af 2 turneringer, blev vi igen beordret hjem.

Vi vil gerne sige stort velkommen til 4 nye foreninger: Solrød Ballroom. Breaking forward, Frederiksberg Dans og Thisted Gymnastik og Idrætskultur.

DS har i det forløbne år arbejdet kraftigt hen mod dannelsen af den nye organisation, som vil blive en samling af Folkedans Danmark, Squaredans og forhåbentlig Dansk Senior Dans. Dette er en stor opgave, da vi har meget forskellige kulturer, som skal blive til en. Arbejdet vil munde ud i en stiftende generalforsamling den 3. oktober 2021. Her vil alle klubber blive inviteret til deltagelsen, men inden da vil vi holde et klubmøde den 2. maj med emnet: Den nye organisation.

I år har vi ansat Jan Donde, som skal hjælpe til med klubudvikling samt udførelse af de Strategiske Spor,. som lige nu skal være afsluttet den 31. dec. 2021, samt udvikling af de nye spor fra 2022 til 2026. Alt dette er en del af samarbejdet  med DIF. Ud over Jan har vi Maja Juel ansat til at tage sig af SKOLE – OL.

Mette er stadig vores sportschef, og vi siger velkommen tilbage efter endt barselsorlov. Mange tak til Jesper og Bo for at varetage jobbet som sportschef, mens Mette holdt orlov

Vi håber, at det nye år ikke bliver så turbulent, og at vi får mulighed for at dyrke vores idræt, uden corona skal bestemme alt, foreløbig er alle turneringer i januar og februar aflyst.

Sidst men ikke mindst mange tak til alle de frivillige, som får vores forbund til at fungere.

 

DS ønsker alle en glædelig jul og et godt dansenytår.

 

Pas godt på hinanden.

 

 

Med venlig hilsenBest Regards

 

Karen Pedersen

Formand – President