Lørdag den 18. september drog hele den danske delegation til Hallen i Brno i Tjekkiet med kæmpestore forventninger, idet vores 2 danske par Dmitri og Signe og Pasquale og Sofie skulle danse om verdensmesterskaberne i standard.
Det var ikke en turnering under de omstændigheder, som vi normalt kender. Tjekkiet er stadig ramt af mange corona restriktioner bl.a. skulle man være i separate afdelinger hele dagen. Man kunne ikke gå rundt blandt hinanden, som vi kan i Danmark
Begge vores par var toptunet og forventningerne var også tårnhøje.
Efter 1. runde kunne vi godt se, at chancen for at begge par kunne nå semifinalen var særdeles gode, og heldigvis var begge par med.
Vores håb var, at vi fik et måske 2 par med i finalen, men desværre glippede det.
Dmitri og Signe landede lige uden for finalen og blev nr. 7, mens Pasquale og Signe blev nr. 13. Lidt uforstående.
Vi vil gerne ønske begge vores par kæmpe tillykke med deres placeringer.
Dmitri og Signe er nu avanceret til at være verdensklasseatlet i Team Danmark regi. Det bliver man, hvis man til VM er blandt de 8 bedste atleter.
Vi kan også roligt sige, at det var Dmitri og Signes internationale gennembrud.