HISTORIE

DANMARKS SPORTSDANSERFORBUNDS HISTORIE

50 ÅRS JUBILÆUM (1969-2019)

Danmarks Sportsdanserforbund (DS) stiftet 17. juni 1969

Starten
I 1966 udtalte en af dansk sportsdans mest anerkendte instruktører og selv i 1947 verdensmester i standarddans, Hans Tolneborg til Fyens Stiftstidende: ”Dans bør ligestilles med fodbold og roning, – er der egentlig større forskel?”.

Der skulle dog gå yderligere 3 år før Dansk Sportsdanserforbund blev stiftet, da det ikke lykkedes amatørdanserne under den professionelle organisation DOF at få opbakning til en forening. I maj 1967 fik Orla K. Pedersen – senere den 1. formand for Dansk Sportsdanserforbund – samlet en del fynske og jyske dansere i Midtjysk Sportsdanserforening. I 1968 blev Dansk Sportsdanserforening stiftet af de på dette tidspunkt 3 jyske klubber blev medlem. I november 1967 blev der ligeledes i København stiftet Københavns Amatørdanser Forening, KAF. Det blev grundlaget for, at der kunne etableres et samarbejde mellem Øst og Vest på et Forretnings-udvalgsplan, der senere skulle blive til stiftelsen af Dansk Sportsdanserforbund (DS) på Sjællands Odde den 17. juni 1969. I 2005 skiftede DS navn til Danmarks Sportsdanserforbund.


FORMÆND GENNEM DS HISTORIE

1969-1974     Orla K. Pedersen
1974-1985     Elo Pedersen
1985-2006     Orla K. Pedersen
2007-2007     Leif Mårtensson
2008-2017     Flemming Riis
2017-              Karen Pedersen


På et møde i 1970 anerkendte DOF DS, og der blev enighed om oprettelsen af Dansk Danseråd bestående af medlemmer fra hver organisation. Et vigtigt krav i disse forhandlinger var, at DS fik medlemskabet af ICAD (International Council of Dancers), nu ændret til WDSF (World Dance Sport Federation). Dansk Danseråd eksisterede ikke i lang tid.
Starten af DS var spæd med kun 4 foreninger og medlemmer spredt over hele landet. Derfor blev det allerede i 1970 besluttet at udgive et landsblad, Sportsdans, (går ind i år 2000 i forbindelse med oprettelsen af en hjemmesiden
”sportsdans.dk”.

I 1971 indfører DS for første gang turneringsregler. De har siden været af central betydning for DS‘s arbejde.

Sportsdans får det blå stempel.
Den egentlige anerkendelse af dans som sport sker i oktober 1972, hvor DS bliver optaget i Danmarks Idræts Forbund, DIF. Det bliver også året, hvor der indføres ranglisteturneringer, der især er beregnet til udtalelse af par til udenlandske turneringer og mesterskaber.
Året 1973 bliver det første år, hvor vinderen af DM får overrakt DIF-medaljer. I 1976 er DS med til at stifte Nordisk Sportsdanserforbund. De første amatør-dommere og trænere bliver uddannet i 1978. Ved 10-året for DS’s stiftelse er der nu 25 foreninger med ca. 3.500 dansere.

Mesterskaber og Team Danmark.
De internationale danseresultater begynder nu at vise sig, startende med Hans Henrik og Anne Margrethe Laxholm. Mange danske par bosætter sig i førnævnte periode i London, som på daværende tidspunkt er dansens mekka.
I 1979 påbegynder DS et målrettet ungdomsarbejde, bl.a. ”Vejle-Ugen” og deltagelse i fælles internationale sportsuger, hvilket senere viste sig som et godt initiativ, der ”udklækkede” mange talenter.
Samtidig blev der opnået et godt og fortsat fint samarbejde med Team Danmark. Et samarbejde, der lige siden har betydet utroligt meget for dansk sportsdans.
Senere igen blev der igangsat initiativer på breddedans-området, især på grund af det fortsatte dårlige forhold imellem DS og DOF (nu DDD).
DS har altid været gode værter for mange internationale dansearrangementer startende med KAF’s Copenhagen Open (40 års jubilæum 2018) og ÅS’s EF-turneringer i forbindelse med Århus Festuge. Senere BAF’s Copenhagen International i Cirkusbygningen, senere ved DS i samarbejde med flyselskabet SAS. Men også mange EM og VM-mesterskaber er blevet afviklet rundt omkring i Danmark.

TV-tiden
DS har igennem årene haft et godt samarbejde med DR, i dag mest med sending af korte glimt med danske topresultater.

I 1989 kom TV2 til og DS indgår en 3-årig TV-aftale, der efterfølgende blev afløst af ad hoc-aftaler. I 90’erne får DS igen et længere samarbejde med DR og journalist Poul Erik Anderson omkring udsendelsen ”Dans på tværs”.

Omkring år tusindskiftet blev TV-rettighederne for internationale mesterskaber overtaget af WDSF, hvilket ikke gjorde det lettere for DS at opnå aftaler med danske TV-kanaler.

I de seneste mange år, har der været et fint samarbejde med DK4, bl.a. med sending fra alle danske mesterskaber. Derudover flere udsendelser fra EM og VM samt internationale Grand Slam-turneringer. Denne aftale ophørte i 2017. Endelig har TV2 nu igennem 14 år sendt den meget populære udsendelse ”Vild med dans”, hvor flere tidligere topdansere fra DS udgør et væsentlig bidrag til succesen.

Internationale resultater
Siden oprettelsen har DS været medlem af amatørerne verdensorganisation, først ICAD, International Council of Amateur Dancers, siden IDSF, International Dance Sport Federation, i dag ændret til WDSF, World Dance Sport Federation.

Dansesporten har i alle årene været opdelt i den professionelle organisation WDC (tidligere WD&DSF) og amatørernes organisation. I forbindelse med forhandlinger om at gøre dansesporten til en olympisk disciplin, fik dansen det påbud, at kun et forbund kunne være medlem. Som tidligere nævnt, har der aldrig været det bedste samarbejde mellem organisationerne, og det lykkedes da heller ikke i denne ellers så vigtige forhandling at blive enige om en fælles overbygning. I konsekvens heraf besluttede WDSF også selv at indføre en afdeling for professionel sportsdans, så der stadig var mulighed for en optagelse. De første danske par begyndte at deltage fra 2013, i disse PD turneringer.

Igennem alle år har danske par gjort sig flot gældende i mange finaler, først sammen med England og Norge, sidenhen med Rusland, Tyskland og Italien. I dag er mange nye lande blevet faste deltagere ved store internationale turneringer.

Frivillige
Igennem alle årene har der heldigvis været mange frivillige ledere, hjælpere og instruktører, der har udført et stort og vigtigt arbejde til gavn for dansen, herunder tilrettelæggelse af lokale, nationale og internationale turneringer/mesterskaber. Enkelte har ydet en helt ekstraordinær indsats, hvilket DS har honoreret med et Æresmedlemskab.


ÆRESMEDLEMMER

Leif Mårtensson
Jørgen Herholdt
Preben Eihilt
Bent Davidsen
Preben Kragelund
Gulli Seiersen
Piet Hyldahl
Irna Rasmussen
Bent Nielsen
K
aren Pedersen
Flemming Kjersgaard
Vibeke Holst Olesen
Brit Bendixen
Katja Mikkelsen

(GÅET BORT)

Orla K Pedersen
Elo Pedersen
Detlef Hegemand, Tyskland
Lennart Gordon
Jørgen Thygesen
Hasse Stentoft
Britta Lindgreen


Nye initiativer
Desværre begynder der i midten af 90’erne en generel nedgang for alle idrætsforbund af medlemmer og foreninger. Også for DS. Derfor igangsætter DIF et gigantprojekt ”Idrætten mod år 2000”. Trods dette initiativ er dansen aldrig nået tilbage til fordums dages antal dansere og foreninger. Konkurrencen mellem de mange nye idrætsdiscipliner og den mere individuelle trend, der er opstået, gør det ikke lettere.

I forbindelse med den fortsatte tilbagegang af sportsdans, har mange klubber i stedet valgt at tage mange andre former for dans ind i undervisningen. Det har tillige for hip hop m.fl. medført indførelse af turneringer i disse danse, senest har WDSF indført internationale turneringer.

Da vi nåede til 1998 kom hip hop, disco og showdance ind i DS’ officielle program, og man begyndte af afholde DM. Samtidig blev Rock’n roll DM afholdt sammen med de andre danseformer, som hip hop, disco og showdans blev kaldt.

I dag har vi fået det mere moderne navn Different Style = DS. I 2016 fik vi den første guld medalje i Rock ved Anders Møller og Emilie Krogh.

WDSF søgte i 1990 om optagelse i det olympiske program. IOC har dog sat visse krav for optagelsen som WDSF har måtte inkorporere bl.a. krav om indførelse af anti-doping regler, samt udvikling af et nyt, mere objektivt bedømmelsessystem i stil med skøjtedans. På trods af sportsdans flere gange har været del af World Games, er det dog ikke lykkedes endnu at få traditionel sportsdans med til OL. Dog blev Breaking i 2016 udtaget som ny disciplin ved ungdoms OL. Første deltagelse af breaking var ved ungdoms OL i 2018, og nu venter vi spændt på, om denne disciplin bliver en del af OL i 2024. Den endelige besked kommer i december 2020.

Skal dansen og især sportsdans overleve, bliver det nødvendigt at tænke i nye baner for at få fat i mulige talenter til sportsdans.

DIF har på DS’s vegne udarbejdet et projektoplæg ”Gøre Danmarks Sportsdan-serforbund til Danmarks Danseforbund”

Da DIF ligeledes fra 2018/19 ændrer sin økonomiske støttestruktur til medlems-forbundene, er det nødvendigt for DS at følge sine strategiske spor, bl.a. hvordan opnå flere medlemmer, samarbejde med foreninger med andre danseformer samt samle al dans i f.eks. ”Dansens Forbund”.

I dag findes der stadig mange foreninger, flere etableret af enkeltpersoner, der samler interesserede til dans i mange forskellige stilarter, f.eks. Argentinsk tango, Line dance, Rock’n’Roll, Jitterbug, Cheerleading, Salsa, Kørestoledans mfl.

WDSF søgte i 1990 om optagelse i det olympiske program. IOC har dog sat visse krav for optagelsen som WDSF har måtte inkorporere bl.a. krav om indførelse af anti-doping regler, samt udvikling af et nyt, mere objektivt bedømmelsessystem i stil med skøjtedans. På trods af sportsdans flere gange har været del af World Games, er det dog ikke lykkedes endnu at få traditionel sportsdans med til OL. Dog blev Breaking i 2016 udtaget som ny disciplin ved ungdoms OL. Første deltagelse af breaking var ved ungdoms OL i 2018, og nu venter vi spændt på, om denne disciplin bliver en del af OL i 2024. Den endelige besked kommer i december 2020.

Skal dansen og især sportsdans overleve, bliver det nødvendigt at tænke i nye baner for at få fat i mulige talenter til sportsdans.

DIF har på DS’s vegne udarbejdet et projektoplæg ”Gøre Danmarks Sportsdanserforbund til Danmarks Danseforbund”

Da DIF ligeledes fra 2018/19 ændrer sin økonomiske støttestruktur til medlems-forbundene, er det nødvendigt for DS at følge sine strategiske spor, bl.a. hvordan opnå flere medlemmer, samarbejde med foreninger med andre danseformer samt samle al dans i f.eks. ”Dansens Forbund”.

I dag findes der stadig mange foreninger, flere etableret af enkeltpersoner, der samler interesserede til dans i mange forskellige stilarter, f.eks. Argentinsk tango, Line dance, Rock’n’Roll, Jitterbug, Cheerleading, Salsa, Kørestoledans mfl.

Fremtiden
DS ser med stor optimisme på fremtiden, idet der er flere projekter i støbeskeen.
1. Strategiske spor, som har som mål, at gøre Danmarks Sportsdanser Forbund til et samlende forbund for al dans i Danmark. I øjeblikket arbejder Danske Folkedansere, Dansk Seniordans og traditionel Squaredans henimod en samlet organisation godt hjulpet på vej af DIF.
2. Skoleprojektet Badjango, som skal starte op i juni måned. Projektet vil løbe over 5 år, og vi vil ligeledes ansætte en udviklingskonsulent, så vi hele tiden kan have fingeren på pulsen med projektet.
3. Begyndende samarbejde med DDD. Vi har afholdt en turnering sammen, og fundet ud af, at vi gerne vil mødes igen den 14. april, for at finde løsninger, som kan bidrage til evt. fremtidigt samarbejde.
4. Udarbejdelse af en uddannelse. Dette sker i forlængelse af ATK implementeringen

DS står over for en brydningstid, hvilket også er kendetegnende for alle andre forbund. Vi skal tænke nye konstruktive baner og åbne op for de usete muligheder.