Nov 24, 2017 Last Updated 6:59 PM, Nov 21, 2017

Ynglinge VM latin 2014

Atter engang var Crocus City Center komplekset i Moskva rammen om et WDSF mesterskab, da det i den forløbne weekend gjaldt årets VM i ynglinge latin.

68 par var med fra første runde, og jeg må sige at niveauet generelt var højt, og ikke mange par – hvis nogen – var med for "bare at deltage"...Stort set alle par stillede således op med realistiske ambitioner om minimum kvalifikation til 48 runden.

Vore danske deltagere var naturligvis de to par der pt ligger øverst på ranglisten, nemlig Sasha & Maria Louise samt Arten & Natascha. Begge par er som bekendt 2. års ynglinge, og har dermed endnu et år i rækken.

Sasha-Maria-Louise

Sasha-Maria Louise Latin
Sasha & Maria Louise leverede en helt igennem solid præstation, som i første omgang udmøntede sig i en meget sikker direkte kvalifikation til anden runde, da der fra de 68 startende par skulle udvælges ca 36 par (som pga lighed endte med 39 par), Rent faktisk havde nemlig kun 22 par flere markeringer end vores første par på dette tidspunkt i turneringen, og derfor var det også helt naturligt at parret var med helt fremme i kampen om kvartfinale pladserne da anden rundes 50 par skulle halveres.

Desværre lykkes det dog ikke for Sasha & Maria Louise at nå med i kvartfinalen, men slutplaceringen som delt 30-32 – kun 6 x'er fra videre kvalifikation - er alligevel absolut godkendt, og giver forhåbninger om at endnu mere succesfyldt VM venter parret når de allerede her på fredag repræsenterer os ved ynglinge VM 10 danse i Riga, Letland.

Artem-Natascha2
Artem-Natascha2

For Artem & Natascha blev dette VM desværre en skuffende oplevelse, slutresultatet blev en delt 56-57. plads. I begyndelsen af året havde parret en utrolig god periode. De viste her er meget højt topniveau, som bla resulterede i en super flot og fortjent kvartfinaleplads ved årets EM. Her i efteråret har parret haft svært ved at nå topformen og det høje niveau vi så i februar/marts måned, det skyldes helt sikkert bl.a. et længere sygdomsforløb og en deraf følgende tvungen pause.

Man sidder med en fornemmelse af, at små ting – bla en bedre selvtillid – kan gøre en meget stor forskel og hurtigt få parret tilbage på sporet. Desværre kom vendepunktet ikke ved dette VM men jeg er helt sikker på, at det vil ske meget snart og, at vi dermed ser parret tilbage på det niveau – og med de placeringer – deres store talent og potentiale indbyder til.

Henrik Larsen
Sportschef


Søg i Dansenyheder

Vis som: LISTE   BLOGLAYOUT