Nov 24, 2017 Last Updated 6:59 PM, Nov 21, 2017

Martino & Michelle samt unge DS dansere med i Galla Showet "Sport 2014" i aften!

I aften er det igen tid for den årlige sportsgalla i Messecenter Herning, der som altid transmitteres direkte på DR1 (fra kl 21). Det er 14. år i træk at DR er vært for dette fantastiske arrangement, og det er 5. gang at hele Danmarks super arena, Jyske Bank Boxen danner den perfekte ramme.

Vore DS danseres flotte medalje resultater – også – i 2014 har heldigvis ikke undgået arrangørernes interesse! Vi har dog også selv været offensive i vores dialoger med DR henover de sidste måneder, for at sikre os at sportsdansens bedrifter ikke bliver ”glemt” ved en sådan anledning.
Knap en time inde i aftenens show vil vores professionelle Europa- og Verdensmestre i professionel latin tone frem i en Cha-Cha på skærmen, og da dansen er optakt til uddelingen af årets talentpris, vil DR illustrere udviklingen fra talent til professionelle verdensmestre ved at tre unge DS par – Gustav & Clara, Eugen & Sandra samt Sasha & Maria Louise – medvirker i optakten til Martino & Michelles “mini act”, som DR beskriver det.

MM VM 2014 MM VM 2014 podie

Herudover er vi er blevet orienteret om at klip fra nogle af Emanuel & Tanias samt Martino & Michelles EM/VM medaljer i 2014 vil blive vist i løbet af galla showet i aften.

DS' formand med frue er som alle DIF formænd inviteret til Herning som æresgæster, og undertegnede er så heldig at være iblandt de udvalgte sportschefer, der har fået en tilsvarende invitation fra Team Danmark, og vi glæder os alle til en festlig aften i Messecenter Herning, og ønsker jer alle rigtig god fornøjelse hjemme foran skærmen.

Henrik Larsen
Sportschef


Søg i Dansenyheder

Vis som: LISTE   BLOGLAYOUT