Nov 22, 2017 Last Updated 6:59 PM, Nov 21, 2017

Imponerende VM semifinale til Egor & Mie

I forrige weekend opnåede vores ynglinge Danmarksmestre i latin, Egor Kondratenko & Mie Lincke Funch parrets vel nok bedste internationale præstation til dato, da de ved årets VM i Chengdu i Kina kvalificerede sig til den yderst stærke semifinale, i blandt 63 deltagende par fra 36 nationer.

Parret lå efter kvartfinalen rangeret som nr 11, men da 3 par her lå a point lige efter Egor & Mie, blev semifinalen på hele 14 par, og efter en lang dag under meget uvante forhold – både ift klima, døgnrytme mv, var der i semifinalen ved at være “udsolgt” både mentalt og fysisk, og slutplaceringen blev således 14. pladsen.

Egor Mie 1

Dermed rejste parret sig i den grad fra en længere række af skuffende præstationer og resultater, kulminerende med den store EM skuffelse for kun 3 uger siden, hvor det blev til en 32. plads, og generelt fik Egor & Mie vist et top niveau som vi ikke har set før fra deres side, men som vi hele tiden har vidst der var potentiale til!! Vi skal tilbage til EM i august sidste år for at finde en præstation i samme liga fra parret, og selvom det ved den lejlighed blev til en 9. plads, vil jeg altså tillade mig at vurdere at 14. pladsen ved dette VM var en endnu større bedrift.

Danmarks andet par ved dette VM var vores stærkeste all round ynglingepar, Hans Christian Kogsbøll & Charlotte Winding Larsen, der generelt har haft en meget flot 2013 sæson indtil videre.

IMG_5843

I lighed med Egor & Mie lagde HC og Charlotte dog lidt forsigtigt ud, og man fornemmede at den uheldige oplevelse ved EM i Ukraine, desværre betød at begge vore par tilsyneladende i højere grad frygtede en ny redance oplevelse frem for at udvise fandenivoldskhed, overskud og sult efter at tage revanche, og bevise at Sudak var en fejltagelse!

Men heldigvis overså panelet i Chengdu ikke vore pars uomtvistelige kvaliteter, og begge var med stor margin imellem de 30 par der gik direkte videre til anden runde. Dette betød som nævnt en stor forløsning for Egor & Mie der herfra fandt deres absolutte topniveau, og selvom HC og Charlotte også dansede en bedre anden runde skilte de sig desværre ikke for alvor ud i det meget kompetente og tætte felt, og nåede desværre ikke med i kvartfinalen. Slutplaceringen blev en 30. plads – syv krydser fra videre kvalifikation og kvartfinalen.

At det er tæt, og at der ikke er langt fra succes til fiasko i den bedste halvdel af ynglinge latin feltet, kan Ukraines førstepar snakke med om! For kun 3 uger siden nåede parret overraskende helt frem til EM finalen på hjemmebanen i Sudak, og ved weekendens VM manglede parret et enkelt kryds for at nå kvartfinalen, og måtte denne gang således tage til takke med 25. pladsen…

Måske levede VM resultatet ikke helt levede op til HC & Charlottes forhåndsforventninger, men parret kunne alligevel rejse hjem fra Kina – og på velfortjent ferie – med en yderst positiv oplevelse i bagagen! Dagen efter VM deltog de nemlig i en WDSF World Open Latin, og opnåede her en meget imponerende 8.plads i det 129 par store felt.

Weekenden i Chengdu bød også på en WDSF World Open Standard, og også her gjorde vore danske par en super flot figur. Bjørn & Ashli blev nemlig nr. 2 og Nikolaj & Marta nr. 6 i turneringen der havde 81 par med fra start.

IMG_4950                             IMG_9295

Henrik Larsen

Sportschef


Søg i Dansenyheder

Vis som: LISTE   BLOGLAYOUT