Nov 22, 2017 Last Updated 6:59 PM, Nov 21, 2017

Rasmus & Line er stoppet

Vi er kede af at måtte meddele, at vores regerende Danmarksmestre i U21 Latin, Rasmus Lander & Line Martin Smed, har stoppet deres samarbejde på dansegulvet.

Rasmus Line DM latin 2013

Baggrunden for beslutningen er, at Rasmus desværre har mistet lysten og motivationen for dansen, og derfor har besluttet sig for at “ligge danseskoene på hylden”. Line – derimod – er fast besluttet på at fortsætte på allerhøjeste internationale niveau, og er derfor allerede i gang med at søge en ny passende partner.

I parrets ca. 2,5 år sammen på gulvet, formåede parret at danse sig op i såvel den nationale og internationale top i U21 latin kategorien. I blandt deres bedste internationale resultater her i 2013 kan nævnes kvartfinale pladsen ved U21 VM latin samt 5. pladsen ved de Nord Europæiske mesterskaber i voksen kategorien.

Rasmus & Line vil gerne takke for den opbakning og støtte de igennem deres fælleskarriere har fået fra deres sponsorer og trænere – herunder specielt deres coaches Peter & Kristina Stokkebroe, samt DS’ Eliteorganisation. Også en tak til deres respektive familier og til deres klub, DSAA.

DS ønsker Line & Rasmus al mulig held og lykke fremover!

Henrik Larsen
Sportschef


Søg i Dansenyheder

Vis som: LISTE   BLOGLAYOUT