Nov 23, 2017 Last Updated 6:59 PM, Nov 21, 2017

Verdens bedste dansere med i Galla Showet “Sport 2013″

I morgen lørdag er det igen tid for den årlige sportsgalla i Messecenter Herning, der som altid transmitteres direkte på DR1 (fra kl 21). Det er 13. år i træk at DR er vært for dette fantastiske arrangement, og det er 4. gang at hele Danmarks super arena, Jyske Bank Boxen danner den perfekte ramme.

Vore DS danseres fantastiske resultater i 2013 har heldigvis ikke undgået arrangørernes interesse!  Vi har dog naturligvis også selv været offensive og pågående i vores dialoger med DR henover de sidste måneder af 2013, for at sikre os at sportsdansens bedrifter ikke bliver ”glemt” ved en sådan anledning.

DR og DS havde håbet på – og ambitioner om – at samle alle vore 3 verdensmesterpar til denne gallaaften og hyldest af den danske sportselite. Desværre har det ikke kunnet lykkes, og redaktøren af programmet har derfor valgt at revidere lidt i planernes for vores deltagelse. Men vi er glade for at to af vores VM par er med i åbningen af showet (sammen med en række andre af de største danske sportsprofiler), ligesom vi er blevet orienteret om at klip fra nogle af/alle vore VM sejre vil blive vist i showet.

Herudover har vi også tillid til, at vores historiske resultater i 2013 – VM + EM standard guld tilEmanuel & Tania, 4. VM 10 danse guld til Bjørn & Ashli samt VM Prof latin guld til Martino & Michelle -  omtales/vises i DR’s årsrevy, der sendes søndag aften kl 19 på DR1

ba 2014005 Emanuel og Tania 2009 DBMM mar2013

DS” formand med frue er som alle DIF formænd inviteret til Herning som æresgæster, og undertegnede er så heldig at være iblandt de udvalgte sportschefer, der har fået en tilsvarende invitation fra Team Danmark, og vi glæder os alle til en festlig aften i Messecenter Herning, og ønsker jer alle rigtig god fornøjelse hjemme foran skærmen.

Henrik Larsen
Sportschef


Søg i Dansenyheder

Vis som: LISTE   BLOGLAYOUT