Nov 24, 2017 Last Updated 6:59 PM, Nov 21, 2017

Yderst succesfuldt U21 standard VM for Danmark

I søndags lykkes det for hele tre af de fire deltagende danske par, af danse sig helt frem i semifinalen ved årets U21 VM standard, der blev danset i den italienske badeby, Rimini.

Dermed blev dette et af de hidtil mest succesfulde U21 VM’er for Danmark nogensinde – aldrig tidligere har vi haft tre par med i en U21 VM semifinale!

I alt 65 par var til start, heriblandt vore fire danske håb Gianluca & Kristine, Errol & Ami, HC & Charlotte samt Alexandru & Mathilde.

og udover Danmark, kunne kun “stormagter” som Rusland og Italien matche os ift semifinalen, idet disse to lande ligeledes havde tre par med i den 14 par store semifinale. Med til historien hører det dog også at alle tre russiske par også tog steppet videre ind i finalen (hvor de tog dobbelt sejr samt 4. pladsen), men kun et af de italienske par kom med i finalen. De sidste to finalepladser – inkl. bronzen – gik til par fra Litauen.

Bedste danske slutplaceringer opnåede Gianluca & Kristine samt Errol & Ami, der begge sluttede på en fornem delt 9-11 plads, mens HC & Charlotte sluttede på 14. pladsen, ligeledes efter en super flot præstation.

Forud var gået en første runde, hvor Gianluca & Kristine lagde mest overbevisende ud af vore par, mens de tre øvrige par startede knap så stærkt, og lidt mere forsigtigt. Men alle 4 par var iblandt de 37 par der gik direkte videre til anden runde, der efter redance kom til at bestå af ca 48 par.

Desværre blev der denne runde den sidste for Alexandru & Mathilde ved dette VM, og parrets slutplacering blev således 29-30. pladsen. En skuffende dag for det unge par, der forhåbentlig kommer stærkt igen ved det forestående German Open, samt ved efterårets øvrige opgaver.

De tre øvrige dansede dig derimod sikkert – og stort set side om side – ind i kvartfinalen. Alle tre par dansede fra anden runde og videre frem i turneringen op til deres bedste, og indsatsen blev altså også belønnet med semifinale pladser. At vi her har tale om tre pt yderst jævnbyrdige par blev understreget ved, at de lå stort set lige ind i kvartfinalen, og absolut helt lige – med 22 krydser hver – ind i semifinalen. Dermed var de tre danske par også den direkte årsag til, at semifinalen kom til at bestå af 14 par, imod de normale 12 par.

Selvom vore par altså var med semi’en på de yderste mandater gik de alle aldeles uimponeret til udfordringen her, og kunne – efter min mening – for så vidt også godt danse med i kampen om de yderste finalepladser.

Men “eventyret” sluttede altså her for Gianluca & Kristine, Errol & Ami samt HC & Charlotte., og dette kunne der da heller ikke indvendes noget imod, og alle tre par kan se tilbage på en super flot indsats. Stort tillykke til jer alle!

Henrik Larsen

Sportschef


Søg i Dansenyheder

Vis som: LISTE   BLOGLAYOUT