Nov 18, 2017 Last Updated 7:57 AM, Nov 18, 2017

Dansk par går efter det professionelle EM guld i latinamerikanske danse!

Pressemeddelelse

EM latin for professionelle – Lørdag 11/10 2014

Leipzig, Tyskland

Dansk par går efter det professionelle EM guld i latinamerikanske danse

Fredag aften danses der endnu en ”omgang” Vild med Dans på TV2, men dagen efter danses der i Leipzig, Tyskland på et niveau der ligger milevidt over hvad Danmarks ”modigste dansere” kan præstere! Her afgøres nemlig årets Europamesterskaber i latinamerikanske danse for professionelle under verdensorganisationen, World Dance Sport Federation (WDSF).

I blandt deltagerne – og favoritterne – er det danske par Martino Zanibellato & Michelle Abildtrup fra Aarhus Sportsdanserforening, der ved årsskiftet 2012/2013 tog springet ind i den professionelle række. Forud lå en succesfuld amatørkarriere, der i 2012 blev afrundet med bronzemedaljer ved såvel EM og VM.

Siden er det gået meget stærkt for Martino & Michelle i WDSF’s professionelle division (PD), idet de allerede det første år som professionelle erobrede sølvmedaljerne ved EM i februar 2013 og guldet ved VM i efteråret 2013. Siden er Aarhus parret ubesejret, og har bl.a.vundet to Super Grand Prix turneringer, senest German Open i august.

MM mar2013

Dermed stiller Martino Zanibellato & Michelle Abildtrup op ved EM iblandt de absolutte favoritter, og skulle aftenen i Leipzig ende med parret øverst på sejrsskamlen og med den danske nationalmelodi bragende ud af højttalerne, vil det være en historisk begivenhed! Aldrig tidligere har et dansk sportsdanserpar nemlig erobret et EM for professionelle i de latinamerikanske danse.

Men først venter der altså en utrolig spændende EM konkurrence, hvor især russerne Andrey Zaytsev & Elizaveta Cherevichnaya også ventes at blande sig i guldkampen, men hvor også andre stærke par fra Rusland, Italien og Tyskland givetvis også vil blande sig i medaljestriden

Såfremt yderligere/uddybende oplysninger ønskes, står jeg naturligvis til disposition, og I er meget velkomne til at kontakte mig.

Med venlig hilsen

Henrik Larsen
Sportschef
Danmarks Sportsdanserforbund

E-mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Tlf. 40633528


Søg i Dansenyheder

Vis som: LISTE   BLOGLAYOUT