Nov 22, 2017 Last Updated 6:59 PM, Nov 21, 2017

Flot EM finale gennembrud til Umberto & Louise

Photo: Ingelis Ørum

Efter at have været lige ved og næsten to år i træk, lykkedes det sent lørdag aften Danmarksmestrene Umberto Gaudino & Louise Heise at kvalificere sig til deres første EM finale i Latinamerikanske danse.

Det skete ved et velbesøgt dansestævne i NRGi Arena i Aarhus, hvor parret fra PAF København sluttede på en flot 6. plads i det 65 par store felt.

Københavner parret blev nr. 6 i alle fem finale danse - samba, cha cha, rumba, paso double og jive. 

De nye europamestre blev russeren Armen Tsaturyan & Svetlana Gudyno, mens sølv og bronze gik til par fra henholdsvis Moldova og Frankrig.

Også for det andet danske par, blev EM stævnet en stor succes! Det unge - og lokale par fra Aarhus – Malthe Brinch Rohde & Sandra Lund Sørensen, kvalificerede sig nemlig til deres første internationale semifinale, efter at de var udenfor kvartfinalen ved både EM og VM i 2014. Med semifinalepladsen, hvor slutplacering blev nr 13, tog Aarhus parret således et stort hop fremad i det internationale hierarki.

Kontaktinfo:

Louise Heise: 6022 5733
Sandra Lund Sørensen: 4110 2867
Henrik Larsen, sportschef: 4063 3528

Med venlig hilsen

Henrik Larsen
Sportschef


Søg i Dansenyheder

Vis som: LISTE   BLOGLAYOUT