Nov 24, 2017 Last Updated 6:59 PM, Nov 21, 2017

Super EM præstation af Nikolaj & Marta

nmFoto: Ingelis Ørum

Vores regerende Danmarksmestre i 10 danse, Nikolaj Lund & Marta Kocik, KAF-København leverede i lørdags deres suverænt bedste præstation ved et internationalt 10 danse mesterskab nogensinde.  

Det skete ved årets EM i disciplinen, der blev danset i den franske alpe by, Megeve - ikke langt fra den schweiziske grænse.

KAF parret leverede fra første til sidste dans - 30 stk. i alt blev det til - en indsats der udstrålede både fysisk og mental overskud, og dette tilsat en yderst åben og positiv attitude.

På disse parametre - som vel burde være essentielle i denne "dansens 10 kamp" - var Nikolaj og Marta praktisk talt alle deres konkurrenter overlegne, og når man hertil ligger parrets ligeledes høje tekniske niveau, må man sige at det både var skuffende og ufortjent at de 12 dommere ikke kvitterede med en sikker finaleplads til vores danske par.

Slutplaceringen blev ved denne lejlighed en ærefuld 8. plads i det 31 par store felt, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at såfremt Nikolaj Lund & Marta Kocik leverer tilsvarende præstationer ved de næstfølgende WDSF 10 danse mesterskaber - i første omgang VM i september i Kina - ligger det fortjente finale gennembrud og kampen om medaljerne lige "rundt om hjørnet".

Foreløbig ønskes parret tillykke med en absolut helstøbt indsats og præstation ved dette EM, og stort held og lykke ved de kommende internationale udfordringer i disciplinen.

Henrik Larsen
Sportschef


Søg i Dansenyheder

Vis som: LISTE   BLOGLAYOUT