Nov 23, 2017 Last Updated 6:59 PM, Nov 21, 2017

Danmark er klar til Boogie Woogie og Rock’n’Roll mesterskaber

Det var den finske by Hämeenlinna, 100 km nord for Helsinki, der i lørdags lagde rammerne for de nordiske mesterskaber i Boogie, Lindy Hop, Rock’n’roll, Bugg og Fun Swing.

Danmarks Sportsdanserforbund var repræsenteret med en lille delegation bestående af formand for breddeudvalget Karen Pedersen, formand for region øst (DSØ) Micki Chow og formand for turneringsudvalget Katja Mikkelsen, som bogstavlig talt skulle ”modtage stafetten” fra de finske værter. Det er nemlig Danmarks Sportsdanserforbund der næste år skal afholde NM 2016 - hvilket blev modtaget med stor jubel fra både dansere og publikum da dette blev annonceret under åbningen af aftenprogrammet.

Sammen med ansvaret for de nordiske mesterskaber, følger også formandsskabet for det nordiske samarbejde. Derved får Danmarks Sportsdanserforbund i det kommende år en vigtig rolle i World Rock and Roll Council, hvor mange af verdens bedste par pt. er fra de nordiske lande. ”Det er et stort ansvar, men vi håber på at et nordisk mesterskab i Danmark kan medføre en lige så stor folkelig interesse for swingdanse som hos vores nordiske naboer, samt give vigtig inspiration til nuværende, såvel som nye dansere”, udtaler breddeformand Karen Pedersen. Bredde- og turneringsudvalget i DS vil i de kommende måneder påbegynde planlægningen af mesterskabet, hvor et vigtigt element vil være workshops i boogie rundt omkring i landet, så det sikres at interesserede, danske dansere vil have mulighed for at deltage i mesterskaberne næste år.


Søg i Dansenyheder

Vis som: LISTE   BLOGLAYOUT