Dec 13, 2017 Last Updated 3:33 PM, Dec 10, 2017

Fremragende VM 4. plads til Egor & Mie

Egor Kondratenko & Mie Lincke Funch opnåede sent lørdag aften en fantastisk flot 4. plads, da årets U21 VM latin blev danset i Tjekkiets hovedstad, Prag.

Dermed opnåede det unge Københavner par - begge 20 år – et af Danmarks bedste VM resultater i kategorien, siden U21 kom på VM programmet i 2012.

EM U21 VM lat

I Prag var i alt 78 par til start, og sejren - og guldmedaljerne - gik til et rumænsk par efter tæt kamp med det bedste russiske par. Disse to par lå 8-10 point foran de næste 3 par, som så til gengæld lå meget tæt, idet der kun var ca 1,3 point fra 3. pladsen til 5. pladsen. Dermed var Egor & Mie altså meget tæt på det russiske par der erobrede bronzemedaljer, men altså heller ikke langt foran parret fra Moldova der blev nr. 5.

At det ikke var langt fra en dansk bronzemedalje vidner Egor & Mies placering efter de foregående runder om, idet parret rent faktisk lå til bronzen efter både kvart- og semifinalen. Uanset hvad, et absolut fantastisk dansk VM resultat, og DS’ officielle repræsentant ved turneringer, EU-medlem Michelle Abildtrup, som samtidig også er en af parrets tætteste træner, udtaler:

Egor & Mie dansede en eminent turnering fra start til slut! Der er sket fremskridt siden German Open, der blev danset for bare et par uger siden. Det er et meget flot resultat der lover godt for fremtiden, og det jeg synes der er meget positivt, er at deres resultat viser at alt kan ske - bare man arbejder hårdt og målrettet!

Tillykke til parret fra KAF-København med denne fremragende VM 4. plads.

Øvrige danske placeringer ved U21 VM latin 2016, hvor der altså var 78 par til start:

39. Sasha & Maria Louise, KAF

59. Martin & Emma, KAF

66-67. Simon & Johanne, JDS

69-71. Dennis & Olivia, ÅS

73. Oliver & Amalia, KAF

Henrik Larsen
Sportschef 


Søg i Dansenyheder

Vis som: LISTE   BLOGLAYOUT