Dec 13, 2017 Last Updated 3:33 PM, Dec 10, 2017

Bjørn & Ashli vinder VM guld i showdance standard

PRESSEMEDDELELSE

Et af de mest markante par i dansk sportsdans i det sidste årti, Bjørn Bitsch & Ashli Williamson rundede i dag deres imponerende amatørkarriere af på absolut fornemmeste vis.

Parret fra JDS, Aarhus kunne nemlig her i Chengdu i Kina for få timer siden lade sig hylde som årets officielle verdensmestre i showdance standard disciplinen. Dermed blev Bjørn & Ashli det første danske par, som kan smykke sig med denne VM titel – og da parret i forvejen er 4 dobbelte verdensmestre i 10 danse disciplinen, er parret nu altså oppe på i alt 5 VM titler.

BA VM show 2017

Den 5. VM titel blev dog også den sidste som amatører, da Aarhus parret har besluttet at dagens konkurrence skulle være den sidste som amatører, og allerede i næste weekend debuterer de i de professionelle rækker, når årets VM i de traditionelle standarddanse for professionelle danses i Tjekkiets hovedstad, Prag.

Showdance er en disciplin, hvor man koreografere et show, indeholdende elementer fra flere af de traditionelle standarddanse efter et selvvalgt musikstykke. Bjørn & Ashli har kaldt deres VM show "Game of Thrones", og det kan ses her i en optagelse fra den indledende runde i dag: https://m.youtube.com/watch?feature=youtu.be&v=N_rhI36nkxY

I finalen opnåede Bjørn Bitsch & Ashli Williamson en samlet score på 41,188 fra de 12 internationale dommere, hvorved de distancerede de russiske sølvvinderne Dmitry Pleshkov & Anastasia Kulbeda med ca 1,2 point, der så igen var yderligere knap et halvt point foran tyskerne Valentin Lusin & Renata Lusin, der tog sig af VM bronzen.

Danmarks Sportsdanserforbund ønsker parret stort tillykke med VM titlen!

Yderligere oplysninger:

Bjørn Bitsch & Ashli Williamson – Tlf 4089 5168/3111 9001

Henrik Larsen, sportschef, Danmarks Sportsdanserforbund – Tlf 4063 3528

Vedhæftet et billede med Bjørn & Ashli øverst på sejrsskamlen i Chengdu, Kina.

Billedet er til fri afbenyttelse.

Med venlig hilsen

Henrik Larsen
Sportschef
Danmarks Sportsdanserforbund

E-mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
Tlf. 40633528

 


Søg i Dansenyheder

Vis som: LISTE   BLOGLAYOUT