Nov 23, 2017 Last Updated 6:59 PM, Nov 21, 2017

Freedom To Dance....

Hits: 2312 gange

....ja, hvad er freedom to dance....

Frihed til at danse har vi vel alle - uanset hudfarve, hårfarve, størrelse, drøjde, alder...vi skal bare høre noget musik og så bevæge os i rytme til dette....det må være frihed til at danse, hvor og hvornår vi vil...

For nogle i danseverdenen er dette blevet det nye buzz-word - et ord, der bruges i flæng, når man vil promovere sig selv og sin organisation. Jeg hører jævnligt, at der ved forskellige stævner i den danske danseverden udskriges "FREEDOM TO DANCE!!!" - og alle klapper og jubler.

Men er frihed til at danse, bare noget man slynger ud - eller er der handling bag? Tja - i mit bagland (Danmarks Sportsdanserforbund), betyder frihed til at danse, at man kan danse i alle de turneringer, man vil, imod alle de dansere i verden man har lyst til at danse imod - ja selv til at danse turneringer i andre organisationer i Danmark. Danserne registreret i foreninger under Danmarks Sportsdanserforbund kan til enhver stille op til turneringer uden at blive straffet herfor. Forbundet har aldrig straffet dansere, der danser i andres turneringer! 

Jo, siger nogle så - det har i - nej, siger vi så - vi straffer ingen - men vi er demokratisk medlem (buzz-word) af en international organisation, der i deres regler har MULIGHED for at straffe dansere, der har deltaget i andre organisationers mesterskaber. Vi informerer danserne om, at hvis man har mulighed for at kvalificere sig til EM/VM, KAN man blive nægtet at stille op til af det internationale forbund. .....men at Danmarks Sportsdanserforbund ikke straffer dansere. Vi har tværtimod det ønske, at så mange dansere som overhovedet muligt deltager i så mange turneringer som muligt. Det er her, man bliver inspireret og dygtiggør sig.....og vi har brug for dygtige dansere i Danmark.

Vi har derimod kendskab til en anden organisation, som skriger  "Freedom to dance". Men er det frihed til at danse, når debutanter, rekrutteringsdansere, talenter og turneringsdansere får at vide, at "hvis du danser 1 DS-turnering, så kan du ikke komme tilbage til din egen række - nej, så må du danse STAR" ...?

Freedom to dance ......

Forestil jer den situation, at man tillod alle dansere i hele Danmark frit at stille op i hinandens turneringer.....hold da op hvor ville vi få nogle fede turneringer, og hvor ville der blive udviklet på danserne, og hvor ville ingen danselærere være i tvivl om, hvad de var der for....nemlig danserne.

Kan det så ske ....

Nej...

Der skal jo to til en tango! - Danmarks Sportsdanserforbund byder op - 

Tror i nogen tør!

Tak for at i ville læse klummen.

Flemming Riis, formand

 


Formandens Blog

Karen Pedersen

 

blog