Email:
Password:  Ny bruger
Martino & Michelle nr 4 ved UK
21-01-2010 - Elitedrift
Denne nyhed er læst ialt: 1 gange
På papiret var Martino & Michelles 4. plads ved aftenens UK parrets bedste til dato både ved dette mesterskab, og generelt ved de engelske klassikere samt EM & VM. Alligevel var der forståelig skuffelse fra parrets side, da resultatet skulle evalueres over en gang natmad. Dels var vi mange der følte af vores danske mestres præstation i finalen, var deres bedste nogensinde ift tilsvarende finaler, og dels var –jf omtalen i går om den russisk/italienske boykot – 2 af medaljevinderne fra det seneste VM fraværende ved dagens konkurrence.

Men når turneringen er kommet lidt på afstand er jeg sikker på at glæden ved at de ”leverede varen” vil tage overhånd, og dermed troen på at deres udvikling for alvor vil blive belønnet ved forårets senere store opgaver, især Blackpool og EM.

Troels & Ina dansede sig yderst fortjent i deres første helt store semifinale, hvis vi fokuserer på de ”5 store” – EM, VM og de 3 største engelske turneringer, og her vil jeg vove den påstand, at semifinale gennembruddet var kommet i dag, selv uden ”hjælp” fra den russisk/italienske boykot. Så overbevisende var Troels & Ina dansende hele dagen igennem.

Morten & Zia måtte desværre opgive at stile op, pga Mortens tilbagevendende ryg- og hofteproblemer. Forhåbentlig får vi snarest efter hjemkomsten herfra stillet den helt rigtige diagnose, sådan at vi snart ser Morten & Zia tilbage i fuld vigør – og med Morten igen 100 % ”fit for fight”.

Segey & Jenna samt Daniel & Kateryna fik begge taget revanche for det lidt skuffende udbytte ved tirsdagens Rising Star turnering, da begge par kom i 48 runden her ved det rigtige UK, og for mig at se, havde begge par ”pil opad” ift kvartfinalen. I runden før – 3. runde bestående af ca 80 par – havde vi yderligere 4 DS-par med – Zhivko/Milla, Marco/Tara, Earle/Sandra samt Marius/Katrine, mens Nikolaj/Marta noget uheldigt kun fik 2 runder, og Simon/Cecilie kun én enkelt runde.

Med al respekt for vore unge håbefulde par, som generelt har klaret sig flot herovre, vil jeg dog mane lidt til besindighed, hvis nogen skulle falde for fristelsen, og blot konkludere at vi i DS nu råder over op imod 8-10 af verdens ca. 80 bedste latin par. Dette UK giver som sagt – og desværre – lidt ”rabat” på disse runder ift tidligere år, og hvor man normalt har kunnet måle verdenshierarkiet på. Eksempelvis kan det nævnes at Rusland og Italien i år tilsammen havde 9 par med i 48 runden, mens de samme lande sidste år havde mere en dobbelt så mange par med i samme runde – helt nøjagtigt 19 par i alt...

Henrik Larsen
Sportschef
Nyt på sportsdans.dk
Ikke-tilladte danseturneringer 2010
DS vedtægter - revision november 09
Turneringskalender 2010 - version 9
DS Mødekalender 2010- version 1
Ranglister standard/latin opdateret pr. 17. april 2010
Turneringsreglement 2009-2

Dansebørsen
Dygtig junior/ynglinge partner søges!
Kjolesæt sælges

Nyheder
German Open – Topparrene viste vejen…. (27-08-2010)
Plakater med sportsdanser (19-08-2010)
Fremragende sejr til Martino & Michelle. (11-08-2010)
Store arrangementer til Danmark (24-07-2010)