VM Latin for Ynglinge 2019

De to danske ynglinge par, Mads Friis Lassen & Ilona Sak (KAF), samt Rytis Dzemyda & Cathrine Singer (KAF), skal i morgen repræsentere de danske farver ved dette års verdensmesterskaber i latin for ynglinge. I alt 79 par fra 44 forskellige nationer deltager i mesterskabet, som dette år afholdes i Østrigs hovedstad, Wien. Mesterskabet afholdes i Multiversum Schwechat i forbindelse med den traditionsrige turnering, Austrian Open, som for 26. år i træk har dannet rammerne for internationale turneringer og mesterskaber bl.a. med deltagelse af mange danske par – og i år er ingen undtagelse – hvor vi foruden VM-deltagerne i morgen, har danske par på gulvet både fredag, lørdag og søndag.

Den danske VM-delegation er vel ankommet til Østrig og klar til at gøre deres bedste i morgen. Vi ønsker parrene held og lykke i morgen, og vil på vores Facebook-side løbende følge parrene med video og resultater – ligesom vi samler op på de øvrige danske pars indsats til Austrian Open efter weekendens turneringer.

About Danmarks Sportsdanserforbund

View all posts by Danmarks Sportsdanserforbund →