Europamesterskaber i latin 2019

Lørdag d. 25 maj blev der danset europamesterskab for voksne i Paris, Frankrig. Kategorien var latin og Danmark var repræsenteret ved Malthe & Sandra samt Egor & Mie. Der deltog i alt 63 par i denne turnering.

 

Humøret og stemningen var god i den danske lejr, og ligeså var den hos publikum, der sørgede for en kanon stemning i hallen fra start til slut.

Som nykårende danske mestre var forventninger store til Malthe og Sandra, og der var ingen tvivl om, at parrets målsætning var den eftertragtede semifinalen. Samtidig var det første EM i voksen rækken fra Egor og Mie, hvorfor det naturligvis altid er spændende at se, hvordan vores unge talenter placerer sig i dette felt.

 

Begge par var meget fokuseret og de intense forberedelser gav pote på gulvet. I min optik dansede begge par op til deres bedste.

Selvom de to par er meget forskellige i deres udtryk formår de begge, at kombinere kvalitet og performance i denne smukke cocktail som moderne sportsdans i min optik skal være kendetegnet ved. Det var en stor fornøjelse at se.

 

Egor og Mie endte på en flot 22. plads i kvartfinalen. Et velfortjent og flot resultat ved deres debut i denne sammenhæng. Jeg er sikker på, at dette kun er starten for dette meget talentfulde og unge par, som vi glæder os til at følge på rejsen herfra.

 

Malthe og Sandra fortsatte som forventet frem i semifinalen. En semifinalen som parret har kæmpet lidt for at komme tilbage i. Men hvilken rejse det har været. I min optik har parret udviklet sig helt enormt meget og er på alle måder stærkere nu. Parret ender på en 11. plads godt på vej mod næste del mål, som må være den eftertragtet top 8 placering.

 

Stort tillykke til begge par, der repræsenterede Danmark for fornemmeste vis.

 

Generelt var det en god weekend for Danmark, hvor flere danske par havde fundet vej til Paris.

 

WDSF Open 10-dance

  • Jakob & Malou nr. 9 ud af 19 par

 

WDSF World Open standart

  • Pasquale & Sofie nr. 3 ud af 43 par
  • Jakub & Malou nr. 34 ud af 43 par

 

WDSF international Open

  • Egor & Mie nr. 3 ud af 66 par
  • Jakob & Malou nr. 43 ud af 66 par

 

Ynglinge latin

  • Mads & Ilona nr. 4 ud af 28 par

 

 

 

Undertegnet takker hele den danske delegation for endnu dejlig danseweekend med rigtig flotte dansepræstationer og rigtig god energi.

 

Dansehilsner fra

Mette Elkjær

Sportschef i Danmarks sportsdanser forbund