Verdensklasse dans og en flot 4. plads til Danmark

Verdensmesterskaberne i 10-dans, Elblag Polen.

Lørdag den 20. november stod programmet på 10-dans, det var VM i Polen og de danske medaljehåb Errol og Ami Williamson var klar til at vise de danske faner.

Errol og Ami var klar fra første runde, hvor det i 10 dans kræver afstemning af spændingens niveau og fokus på at have energi depoterne fyldt helt op.

De danser nemlig 8 runder hvis de går hele vejen til finalen.

I et stærkt felt på 34. af verdens bedste 10-dansere, skilte Errol og Ami sig klart ud fra start, allerede her kunne man se at de igen ville komme langt.

På sidelinjen var de danske roligans mødt talstærkt op og vi havde et helt hjørne af salen klædt i røde-hvide farver.

Som dagen gik på hel og aftenen kom var vi klar til semifinaler og finaler.

Errol og Ami dansede sig klart i finalen.

I finalen pressede Errol og Ami på, for at få deres tredjeplads tilbage fra EM i 2020.  Det var skam også meget tæt på, eftersom de blot var 1,5 point efter tredjepladsen da de første fem danse var danset.
Errol og Ami dansede super flot og lod sig ikke mærke af, at de løbende blev opdateret med resultatet, de virkede til i stedet at danse bedre og bedre.
Da finalen var slut, blev det til en super flot fjerde plads. Dette resultere i at Errol og Ami pr. 1. januar nu kan kalde sig for verdensklasse atleter i Team Danmark regi.
Dette opnåes nemlig når man præstere at være i top 8 til et VM, super flot og stort tillykke til Errol og Ami.

Vi vil fra forbundets side ønske parret stort tillykke med fjerde pladsen samt udnævnelsen til verdenklasse atleter.

De bedste danse hilsner

Jesper Horsted

Sportschef