Verdensmesterskaberne i Standard 2018

Lørdag den 17. november blev der afholdt Verdensmesterskaberne i standard dans i Wien, Østrig.

Mesterskabet lå i forbindelse med Austria Open, der havde 25 års jubilæum. Turneringen var velorganiseret og kørte på skinner fra start til slut. I alt stillede 81 par fra 44 nationer til start. Efter at have været tilstede ved årets tidligere amatør verdensmesterskaber mener jeg, at dette mesterskab havde det højeste bundniveau, hvilket betyd, at turneringen allerede fra de første runder havde rigtig højt niveau.

Begge danske par lagde sikkert – men måske også lidt stille og roligt fra start – og kvalificerede sig naturligvis direkte igennem de indledende runder. Som turneringen skred frem skruede begge par op for energien. Aftenprogrammet startede med kvartfinalen, hvor begge vores par virkelig leverede varen, og vi så dans på absolut topniveau. Stemningen i hallen var helt forrygende.

Pasquale og Sofie genvandt den eftertragtede semifinaleplads fra europamesterskabet og markerede således, at de for alvor hører til heri. Parret opnåede således deres målsætning, og det var en fornøjelse at dele glæden med dem. Stort tillykke til det dygtige par.

Dmitri og Signe dansede ligeledes virkelig godt og undertegnet havde bestemt set dem med i den eftertragtede semi-finale. Desværre blev dette ikke tilfældet, og parret måtte nøjes med en placering som nr. 15 lige uden for den 13 pars store semifinale. Stort tillykke til det dygtige par.

Undertegnet var tilstede hele weekenden i Wien, og rapporterer derfor også de resterende danske pars resultater

World Open Latin: Her deltog i alt 83 par

Malthe og Sandra nr. 6

Valeriu og Line nr. 20

Alexander og Marialouise nr. 40-41

Jacob og Malou nr. 49

 

Youth latin: Her deltog i alt 71 par

Gustav og Luca nr. 37

 

Rising star latin: Her deltog i alt 45 par

Jacob og Malou nr. 13

 

World open standard: Her deltog i alt 89 par

Alexander og Marialouise nr. 42-44

Jacob og Malou nr. 69-73

 

Karen og jeg vil gerne takke hele den danske delegation for en rigtig dejlig weekend i Wien, hvor dansk dans var repræsenteret på bedste vis.

 

Mette Elkjær
Sportschef

 

 

Photografer: Unknown


Photo by: Marty Brands