VM i Latin for Ynglinge 2018 – Riga, Letland

3. Søndag i advent drog vores to udtaget ynglinge par til Riga for at danse VM for ynglinge i latin

Turneringen foregik i Kipsala Exhibition Center, og vanen tro var der gang i intet mindre end 3 haller på samme tid. Turneringen der for de fleste danseres vedkommende ofte er årets sidste var som altid præget af fantastisk stemning med vinter/juleudsmykning, og som altid var der lagt op til et brag af en fest med livemusik til aften afdelingen.

VM startede kl 11.30 og hos vores to par var forventningerne høje, med en del sommerfugle i maven. I alt deltog 79 meget dygtige par til dette VM og konkurrencen var som altid utrolig hård, vores danske par dansede alt hvad de havde lært, men måtte alligevel en tur i re-dance. Her gav blev der igen danset for fulde gardiner, desværre måtte vi sande at de øvrige par gjorde det samme, og desværre rakte de unge menneskers hårde arbejde i denne omgang ikke til videre deltagelse.

Jeg vil gerne sige tak for jeres positive og gode indstilling, til trods for skuffelserne, heldigvis er i nogle stærke unge mennesker, der hurtigt var oppe dupperne igen.

Mange til forældre og coach for en dejlig tur sammen med jer, tak til de øvrige danskere i hallen for god opbakning til vores VM par.

Karen Pedersen
Formand