VM U21 Standard i Timisoara, Rumænien og Rembrandt Cup, i Almere, Holland

Lørdag den 19. oktober blev der afholdt U21 verdensmesterskaberne i standard i Timisoara, Rumænien.

I alt stillede 65 par fra 28 nationer til start, og omklædningsrummet og pladsen omkring gulvet var fyldt til bristepunktet. Danmark var repræsenteret ved Alexander Pavlov og Mie Udesen. Det var parrets sidste U21 VM, hvorfor parret naturligvis havde glædet sig og forberedt sig i mange måneder op til denne turnering.

Parret lagde sikkert og overbevisende fra start, men skruede som runderne skred frem højere og højere op for energien og performanceniveauet.  Parret leverede deres absolut bedste, og kvalificerede sig til semifinalen. Stemningen var høj og heppekoret var på plads. Det var en stor oplevelse for parret og alle, som heppede på dem, at dele denne glæde med parret, hvor parrets målrettede forberedelser gav pote og blev kvitteret på gulvet. Stort tillykke til det uge og talentfulde dansepar, som vi glæder os til at følge – nu for alvor ind i den voksne række.

Parret endte på en super flot og velfortjent 8. plads.

Samme dag i Timisoara fik Sergey Varnitcyn og Cassandra Juul Poulsen også deres debut på turneringsgulvet sammen. Her blev det til en flot 11. plads ud af 23 par i WDSF youth latin.

Jeg vil gerne sige tak til hele den danske delegation i Timisoara for en rigtig dejlig danseweekend med højt humør.

Sportschef

Mette Elkjær

Rembrandt Cup

Ligeledes havde Danmark par i Holland for at danse Rembrandt Cup, Danmark stillede her med Ynglinge parret Mathias Nyborg og Sandra Andreassen der dansede sig til finalen i både standard og latin ved denne turnering, det blev til en flot 4. plads af 21 par i WDSF youth open latin og ligeledes en flot 5. plads af 18 par i WDSF youth open standard.

Sidst men ikke mindst tillykke til vores senior par, Ib og Henriette Bjergvang ligeledes fundet vej til Holland, hvor de dansede sig til en fin 36. plads af de 43 deltagende par.

Indsendt til medieudvalget