Lørdag den 8. december blev der afholdt verdensmesterskabet i 10-dans for ynglinge i
Guadalajara, Spanien. Danmark var repræsenteret med Mathias Nyborg og Sandra Andreasen.
I alt stillede 34 par til start fra samme antal nationer.
Turneringen blev afholdt i en typisk spansk hal med højt til luftet, et stort gulv og farverige
vægge. Til gengæld var der god plads både i omklædningsrummet (for mesterskabsparrene)
og til opvarmning omkring gulvet. Og da lyset kom på, synes jeg egentlig også, at hallen fik
mere sjæl og var mesterskabet værdigt.
Mathias og Sandra lagde lidt forsigtigt ud i første runde, men skruede i anden runde op for
energien og leverede en rigtig flot dansemæssig præstation. Jeg havde set parret med i
semifinalen, hvilket desværre ikke blev tilfældet. Parret endt på en 17. plads lige midt i feltet. I
10-dans er det altid en svær størrelse mht. resultat og særligt i ynglingerækken kan det være
svært at spå om resultatet. Selvom resultatet ikke var indenfor parrets egen målsætning,
mener jeg bestemt, at parret er på rette vej, og at der er masser af potentiale for fremtiden
Tillykke til det talentfulde par.
Jeg vil gerne takke hele den danske delegation for en rigtig dejlig weekend i de spanske, hvor
dansk dans igen var repræsenteret på bedste vis.
Mette Elkjær
Sportschef