Info omkring u21 VM 10 dans
Vi har netop modtaget invitationen til årets U21 VM 10-dans, som bliver danset i Yerevan i Armenien d. 18. maj 2019. Invitationen fra arrangør kan ses her:
U21 VM’erne er åbne for deltagelse for alle WDSF par der opfylder alderskriterier mv (også åben for ynglinge par), dog skal tilmeldingen – jf WDSF regler – ske via os som forbund.
DS-par der ønsker at deltage i dette mesterskaber skal således sende email til mig herom senest den 20. april 2019 og her anføre fødselsdatoer og MIN numre.
Omkostninger til rejse, ophold mv er for parrets egen regning.
I samarbejde med Team Danmark er det lykkes at skabe midler til at tilbyde deltagende DS par mulighed for at optjene bonus ved disse U21 VM’er, hvis følgende placeringer opnås:
- Bedste halvdel (ift konkret deltagende par): kr. 2.000
- Semifinale: kr. 3.000 ved std el latin – kr. 2.500 ved 10 danse
- Finale: kr. 4.000 ved std el latin – kr. 3.000 ved 10 danse
Evt optjent bonus kan anvendes ved en efterfølgende WDSF turnering her i 2019/2020 efter nærmere aftale med sportschefen/ED.
Mette Elkjær, sportschef